Dele går i stykker, når bilen bliver brugt — og det er helt normalt

Fjernstyret.dk |

Der er én ting, alle os med fjernstyrede biler har til fælles: Vi har prøvet at stå med en knækket del i hånden.
En bagaksel efter et hårdt hop, et hjulophæng efter mødet med en kantsten, en styrestang efter en rulletur i græsset. Hvis det lige er sket for dig — så tag en dyb indånding: Din bil er ikke i stykker. Den er blevet brugt - Og det er præcis, hvad den er bygget til.

Fjernstyrede biler bliver brugt — og det kan ses

En fjernstyret bil er ikke en pyntegenstand. Den hopper, drifter, vælter og rammer ting — tit i høj fart og sandsynligvis med et stort smil hos brugere sekundet inden.

Kræfterne i et landingshop eller en påkørsel skal ende et sted, og de ender i bilens dele: aksler, hjulophæng, styretøj, kardanled og karrosseri tager imod, så resten af bilen kan køre videre.

Derfor er hobby-biler typisk bevidst konstrueret, så netop de dele der er er lette og billige at skifte. Det er ikke en svaghed ved bilen — det er hele idéen. En bil, der aldrig kunne gå i stykker, ville enten være for tung, for langsom eller for kedelig. (Vi har skrevet mere om den smarte tankegang bag i dette indlæg om bilens indbyggede "sikringer".)

Er det så en fejl ved bilen? (Det korte svar: nej)

Det er her, mange bliver i tvivl — og det forstår vi godt.
Reglerne er heldigvis enkle:

  • Reklamationsretten dækker fabrikationsfejl — altså fejl, der var i delen fra fabrikken. De viser sig typisk tidligt og uden nogen særlig belastning.
  • Skader fra brug er ikke fabrikationsfejl. En del, der knækker ved et hop, en påkørsel eller almindelig hård kørsel, har gjort sit arbejde: den har taget imod energien, så gearkasse, motor og elektronik gik fri.

Er du i tvivl, om din del knækkede af sig selv eller under kørsel? Send os et par billeder af delen og bruddet på mail@fjernstyret.dk — så kigger vi på det med det samme. Vi vurderer hver sag ærligt: Er det en fabrikationsfejl, ordner vi det selvfølgelig.

Den gode nyhed: Delen er nem at finde — og nem at skifte

Vi har bygget en oversigt, der gør det legende let at finde præcis de dele, der passer til din bil:

👉 fjernstyret.dk/pages/reservedele

Sådan gør du:

  1. Vælg dit mærke (fx Traxxas, Blackzon, ARRMA, Kyosho …)
  2. Klik på din model
  3. Se alle reservedele, tilbehør, opgraderingsdele, dæk og batterier, der passer — med varenumre og lagerstatus

De fleste dele skiftes med en almindelig skruetrækker eller unbrakonøgle på under en halv time — og det er faktisk en stor del af hobbyen. Har du hellere lyst til at få det gjort, skifter vores værksted gerne delen for dig (pris bliver oplyst inden).

Tre gode råd, når en del er knækket

  • Tjek nabodelene. Knækker en aksel, har ophæng eller drev i samme hjørne ofte fået et lille tryk med. Kig dem efter, mens du alligevel har skruetrækkeren fremme.
  • Overvej en opgradering. Til mange modeller findes de mest udsatte dele i forstærkede udgaver (fx aluminium) — så holder de længere ved hård kørsel. Du finder dem samme sted på reservedels-oversigten. Værd dog opmærksom på at opgraderingsdele kan flytte en svaghed "dybere" ind i bilen.
  • Kør videre med god samvittighed. Knækkede dele er ikke et tegn på, at du gør noget forkert — det er et tegn på, at bilen bliver brugt til det, den er lavet til, og at du sandsynligvis har haft det sjovt!

Og kan du ikke finde din del på oversigten? Skriv til os på mail@fjernstyret.dk eller i chatten — så finder vi den sammen.