Når en del på en fjernstyret bil knækker, hører vi ofte:
”Den har kun været brugt to eller tre gange"
Det er en forståelig frustration – men antallet af kørsler siger desværre ikke ret meget om, hvorfor en del går i stykker, det afgørende er den belastning, delen har været udsat for.
De fleste skader sker faktisk på de første ture

Vi ser typisk omkring fem-ti gange så mange skader på de første få ture - som senere i bilens levetid. Det skyldes sjældent, at bilen fejler noget – men at føreren endnu ikke kender bilens fart, kræfter og reaktioner.
Typiske situationer er påkørsel af kantsten i høj fart, hop der lander skævt, sammenstød med træer, mure eller havemøbler – og fald fra trapper, borde eller kanter.
Vores bedste råd til de første ture er derfor: Start roligt, lær bilen at kende på en åben plads, og hold god afstand til kantsten og andre forhindringer.
En skade kan opstå på et øjeblik

Et tandhjul, en drivaksel eller en bærearm er ikke svagere på bilens første køreture eller bliver gradvist svagere eller stærkerer.
En enkelt situation for en knækket del kan være nok, f.eks.:
- Et eller flere hjul blokeres, imens bilen køres frem = tænderne i drivlinjen "barberes væk" på et tandhjul.
- En del falder ud "af sig selv" = et tidligere hop, påkørsel eller manglende eftersyn og skruesiking kan forebygge dette. En drivdel som en akse eller "kødben" kan vrides ud hvis en belastning er stor nok.
- Bilen lander med gas på efter et hop = et tandhjul eller en del knækker
- Der skiftes hurtigt mellem frem og bak = et tandhjul overbelastes, typisk spur gear, læs mere HER om netop den indbyggede svaghed i spur gear
- Et hjul rammer en kantsten eller sten = noget knækker.
Det kræver ikke voldsom eller bevidst mishandling. På alle fjernstyrede biler kan belastningen opstå på en brøkdel af et sekund – uden at føreren nødvendigvis bemærker det.
Knækkede tandhjul er ikke almindeligt slid

Slid og brud ser forskellige ud. Et tandhjul, der langsomt slides gennem lang tids brug, viser et andet skadebillede end tænder, der er knækket eller revet af.
Flere skader er ikke automatisk en fabriksfejl
Hvis en aksel først løsner sig, og et tandhjul senere beskadiges, kan fejlene hænge sammen: En løs eller manglende del ændrer belastningen i resten af drivlinjen.
Flere beskadigede dele beviser derfor hverken, at bilen var defekt fra fabrikken, eller at den er blevet brugt forkert – det kræver en konkret teknisk vurdering.
Tjek din bil jævnligt

RC-biler vibrerer under brug, og skruer, møtrikker og aksler kan arbejde sig løse – på både begyndermodeller og dyrere hobbybiler.
Kontrollér derfor jævnligt, og særligt før første kørsel:
- Hjulmøtrikker og synlige skruer
- Drivaksler og samlinger
- Tandhjulsindgreb
- Om hjulene kan dreje frit
- Om der sidder sten, grene eller snavs i drivlinjen
- Om bilen har fået nye lyde eller kører ujævnt
En hurtig kontrol kan forhindre, at en løs del udvikler sig til en større skade.
Hvornår er det en reklamation?

En reklamation er relevant, hvis en del har haft en oprindelig materiale-, produktions- eller montagefejl.
Skader efter slag, blokering, overbelastning eller manglende vedligeholdelse er derimod ikke en produktfejl.
At bilen er næsten ny eller kun har været brugt få gange, er derfor ikke alene afgørende. Vi vurderer altid sagen ud fra selve fejlen, skadebilledet og den sandsynlige årsag.
Værkstedet ved Fjernstyret er altid klar til en kontrol (bemærk at der er et lille gebyr, læs mere HER, hvis det ikke er en reklamation)
Er du i tvivl?
Send os en præcis beskrivelse samt tydelige billeder eller video. Så hjælper vi med en hurtig vurdering.
ENDNU nemmere, så kan du se din bils reservedele, opgraderinger m.v. HER på vores aktive reservedelskort.