Kategoriarkiv: Diverse fra Fjernstyret.dk

Diverse information fra Fjernstyret.dk så som anmedelse af fjernstyrede biler, produktbeskrivelser, hjælp til produkter og generel support.

Dronecertifikat – hvordan og hvorledes?

Skrevet/opdateret: 2022.03.23

Skal man tage et dronecertifikat ved køb af en kamera-drone?
Svar:
Ja, alle droner som har enten kamera eller sensor kræves der et dronecertifikat til.
Det hedder nærmere et kompetencecertifikat – dette er gældende såfremt du vil flyve med din drone lovligt.

Hvor kan jeg tage et dronecertifikat eller et komptencecertifikat?
Du kan med NemID / MitID selv tage disse certifikater på droneregler.dk, som er en offentlig instans.

Hvad er prisen for et dronetegn / komptencertifikat til drone? Priseksempler fra Droneregler.dk:
A1/A3 – 30 kr.
A2 – 150kr

Fjernstyret båd i saltvand?

Findes der fjernstyrede både, som kan benyttes i saltvand?

Din fjernstyret båd vil fungere normalt i saltvand, men vi anbefaler det officielt ikke, da saltvand er ætsende – dvs. det reagere kemisk på metal samt saltvand kan kortslutte elektronikken indeni.

Skader på grund af korrosion eller saltvand dækkes ikke under garantien, så derfor anbefales det som udgangspunkt ikke at benytte sin RC-båd i vand.
Vi hos Fjernstyret har dog aldrig selv haft problemer med vores både i Limfjorden – fremgangsmetoden for at sikre sig er her:

Hvis du vælger at bruge din model i saltvand, er det vigtigt at få lukket båden helt tæt. Dette kan gøres med noget så simpelt som tape omkring åbningerne – typisk kan det ligges omkring hele kanten og dermed lukke båden helt tæt.
I samme omgang er det en god ide at efterse om evt. skruer er skuet helt fast (så vand ikke kan komme ind her).
Et lille ekstra tip er at ligge modtager og andre dele, som ikke bliver varme ned i en ballon og lukke den med en strip.

Efter brug af en RC båd i ferskvand:
Efter brug skal du efterfølgende skylle den med ferskvand samt smøre drev-systemet.
Hvis din model ikke er udstyret med vandtæt elektronik, skal/kan du fjerne eller beskytte radiosystemet, før båden skylles med ferskvand.

Et vandfortrængende smøremiddel som WD-40 kan påføres hardware og metaldele for at forhindre korrosion.
Vær særlig opmærksom på at smøre metalakslerne for at forhindre rust.

En båd som vi selv har haft brugt i saltvand uden problemer er denne:
https://fjernstyret.dk/fjernstyret-baad/fjernstyret-yatch-atlantic-boat.html

Husk igen at brugen af både er på eget ansvar så snart der er tale om saltvand.

Spørgsmål: Hvordan Genoplivning / motionering af NiMh & NiCD batterier

NiMh-batterier og NiCd-batterier kan efter at have ligget i længere tid, eller endda fra helt nye af, mangle en del af deres effekt.
Dette viser sig ved ringe/begrænset køretid eller lav effekt.

Svar / løsning:
NiMh- samt NiCd-batterier kan ofte med fordel “motioneres” i gang igen. Den man gør, er at lade dem helt op for derefter at køre dem helt flade igen (aflade) – dette gøres praktisk ved, at man lader batteriet op i laderen. Herefter benytter man det i bilen, båden m.v. indtil det er helt flad. Herefter oplades det fuldt igen.
Processen med opladning og afladning gentages 3 gange.
Imellem hver skridt skal batteriet køles af.

Herefter opleves der ofte noget mere liv samt køretid i batteriet.

Hvordan undgår jeg afladning eller meget ringe NiCd- og NiMh-batterier?
* Brug dem ofte, dvs. gerne 1-2 gange pr. måned hvis muligt.
* Undlad at lade batteriet sidde i laderen udover den nomineret tid, da dette kan forringe levetiden.
* Kobl batterierne fra både lader og bil efter brug.

En mere avanceret lader, som f.eks. en Imax-lader har i dens menu mulighed for at op- og afladning. Menuen hedder typisk “charge / discharge”
Typisk har alle ladere over 3-400,- denne mulighed.



Spørgsmål: X-Maxx pinion gear / tandhjul – hvor finder jeg en oversigt?

Svar:
Oversigter over tandhjul fra Traxxas til X-Maxx finder du her: https://traxxas.com/products/models/electric/X-Maxx?t=accessories – klik ind på menuen “Spur Gears & Pinion Gears”

Derudover har vi en oversigt over alle originale reservedele samt hvor de er placeret her: https://fjernstyret.dk/maps/klik-traxxas-reservedel/77086-4_x-maxx-8s

Hvordan bruger jeg bedst LiPo-batterier?

LiPo-batterier kan VIRKELIG levere masse af power og strøm til din fjernstyret bil, båd helikopter eller drone!
MEN, de kræver korrekt håndtering, så her en hurtig omgang retningslinjer til, hvordan man bedst muligt håndterer netop LiPo-batterierne.

ADVARELSE:
Ved fejlhåndtering af LiPo-batterier kan der i de værste tilfælde være fare for både brand samt eksplosion, læs venligst:

LiPo batteripakker må ikke efterlades forbundet i bil, båd, droner m.v. efter endt brug, Dvs. stikket skal kobles fra, uanset om der er en on/off knap.
Hvis dette ikke overholdes, kan det resultere i afladning (dvs. et fladt batteri), som man altid skal undgå ved LiPo-batterier, læs om afladning herunder.

LiPo batteripakker må ikke oplades uden opsyn!
Du skal være i nærheden, hvis der skulle gå noget galt.
Sørg også for at oplader og batteripakke ikke står i nærheden af brandbart materiale.

LiPo batterpakker må ikke efterlades tilkoblet i lader efter endt ladning.
Der er i så fald være høj risiko for afladning. (dvs. et fladt batteri), som man altid skal undgå ved LiPo-batterier, læs om afladning herunder.

Opbevaring af LiPo batteripakker:
Efter endt brug (dvs. når det ikke skal bruges længere) så skal batteriet bringes i ”Storage mode”, som findes som en funktion i de fleste ladere.
(De opbevares optimalt hvis volt pr. celle er imellem 3,8 til 3,9v, som ”Storage mode” sørger for).
Dette svarer til en opladning på ca. 75-80%.

Har din lader ikke “storage mode” og er blot en helt simpel “lad eller lad-ikke”-lader?
Fremgangsmetoden er simpel:
Efter endt brug af batteriet i din model skal du lade batteriet i ca. halvdelen af den tid, som det normalt skal bruge på at lade i.
Dvs. hvis det ca. tager 2 timer at lade, så skal du lade det lade i 1 time. Hvis det tager 4 timer, så skal du lade det lade i 2 timer osv.
Batteriet kan derefter typisk ligges hen uden at blive brugt i adskillige måneder.

Skal jeg jævnligt benytte et LiPo-batteri for at undgå afladning?
Du skal altid huske at benytte batteriet med jævne mellemrum – alt efter type, kan det ligge ubrugt i 2-3 måneder til 1-2 år.

Hvad er afladning ved et LiPo-batteri?:
Afladning er mere eller mindre betegnelse for et “fladt batteri”, dvs. at det er tomt for strøm.
Spændingen i et LiPo batteri må ikke komme under 3V. Såfremt dette sker, så bryder kemien i batterierne sammen, og det vil sandsynligvis ikke kunne benyttes igen eller lades på.

Har du en større model eller bil, så har du sikkert en indikation for hvornår dit batteri er ved at være fladt:
De fleste nyere fartregulatorer (ESCér) i modellerne (bil, båd m.v.) har Low Voltage Cut-off. Det betyder at de slukker ned, når spændingen/strømmen bliver for lavt – men kun såfremt det er slået til. Check om din ESC har LVC eller LiPo mode, og slå det til hvis du bruger LiPo-batterier.
Eller kan en ”LiPo-buzzer”, tilkobles batteriet, og du vil få besked så snart brug skal afbrydes.

LiPo batteripakker er forholdsvis følsomme, så hvis du kører galt med din bil bør du undersøge om batteripakken har taget skade. Hvis LiPo batteripakken buler ud / puster sig op, så skal du straks bortskaffe den. LiPo batterier kan afleveres på genbrugsstationer.

Oplad aldrig med mere end 1C! 1C svarer til batteripakkens kapacitet/brugstid, så hvis din batteripakke er på 2000 mAh, så må du ikke oplade højere end 2 ampere (A).
Et 5000mAh batteri må således ikke lades med mere end 5A osv. Der findes batteripakker som kan oplades hurtigere, men 1C vil dog give længst holdbarhed, og anbefales generelt.

Vi anbefaler kraftigt brugen af en LiPo-bag / LiPo-pose, når der lades LiPo-batterier – eller de opbevares.

Hvis du er i tvivl om brugen af dine LiPo-batteri, så kontakt butikken de er købt ved.

Hvem køber droner og fjernstyrede biler?

Først og fremmest glem alt om stereotyperne. Piger leger ikke kun med dukker, og det er ikke kun børn og unge mennesker, der finder glæde i at køre rundt med en fjernstyret bil.

Fjernstyret’s butik på Østerågade i Aalborg ser vi folk i alle aldre. Der er de unge forældre, der tilfældigvis kigger ind fordi de små poder tiltrækkes af legetøjet i vinduet. Der er også bedsteforældrene, der gerne vil forkæle børnebørnene. Vi ser også en del unge mennesker i alderen 16-25 år, hvor fart er nøgleordet. De vil have en fjernstyret bil med en høj hastighed, og betaler gerne mere for en bil der lige kører lidt hurtigere. Fælles for dem alle er at vi både ser og drenge og piger med interesse for en fjernstyret bil.

Men fjernstyrede biler og droner er ikke forbeholdt den aldersgruppe der endnu ikke har etableret sig med villa, vovse og en ikke-fjernstyret-Volvo.

Vi ser også middelaldrende der gerne vil supplere med en ny drone – og vi har sågar set en ældre herre i 90’erne, der mente, at nu var det på tide han fik sin første fjernstyrede helikopter! Vi kunne ikke være mere enige.

Fjernstyret biler, droner osv. er for begge køn – og for alle aldre. Vi har fjernstyret biler til de mindste som skal have deres første, vi har de store kraftige biler med høj fart til de erfarne kørere, og vi har gode begynder droner som til både større børn og voksne.

DJI Mavic Mini

Så kom DJI med en super fed mini – rejse – kompakt – kameradrone m.v.! Dronen vejer 249 gram, og er dermed under de magiske 250 gram, som ellers normalt skiller når der skal erhverves dronetegn.
Derudover er Mavic Mini fyldt med et væld af funktioner og et super skarpt kamera – og en rækkevidde på op til 4km!
Se DJI MAVIC MINI HER til den laveste pris i Danmark:
https://fjernstyret.dk/fjernstyret-drone/dji-mavic-mini.html

Revo 3.3 spørgsmål om tilbehør – hvad mangler jeg udover bilen?

Thomas spørger ang. Traxxas Revo 3.3:
“Hej Fjernstyret, hvad mangler jeg hvis jeg køber Revo 3.3, er der inkluderet en dunk?”

Hej Thomas

Du kan se her hvad der er inkluderet:
https://fjernstyret.dk/fjernstyret-bil/revo-33-4wd-nitro-tqi-tsm-telemetry-53097-3.html
Du kan også her se hvad der er inkluderet på Traxxas.com´s detaljeside:
https://traxxas.com/products/models/nitro/revo33-tsm?t=details – her kan du også se en dunk hvis du scroller lidt ned på siden.

Derudover mangler du evt. en omformer: (som gør at den lader som medfølger sammen med bilen kan bruges i et alm. 220 volt stik – den passer i et bil-stik når den kommer)
https://fjernstyret.dk/traxxas-reservedele/traxxas-2976g-power-supply-traxxas.html

Og evt. brændstof:
https://fjernstyret.dk/nitro-braendstof-olier/nitro-braendstof-20-procent-2-liter-racing-fuel-sport.html el:
https://fjernstyret.dk/nitro-braendstof-olier/nitro-braendstof-20-procent-5-liter-racing-fuel-sport.html
20% er lidt nemmere at have med at gøre, men 25% kan også benyttes som findes på fjernstyret.dk under tilbehør

Med venlig hilsen / Best regards

Anders
www.fjernstyret.dk
2019.10.29

MAXX TRX89076-4 – vild fjernstyret offroad bil

Så er Traxxas MAXX landet med imponerende 96 km/t, TSM (den hjælper med at styre), ekstremt holdbar og smart opbygget body, som giver optimal styrke og nem vedligeholdelse!

Derudover er MAXX naturligvis vandtæt, fyldt med gadgets som funktioner via app, mulighed for udvidelser osv.

MAXX er udover imponerende specifikationer også en RC fjernstyret bil som gør det ret flot på design-side – tjek bilen ud HER

Traxxas Rustler 4×4 VXL er et sommerhit – hastighed på 100 km/t!

Rustler 4×4 VXL

Rustler 4×4 VXL med varenummer TRX67076-4 er både en helt ny fjernstyret bil fra Traxxas men også helt vanvittig hurtig! Udseendet er inspireret fra den altid populære Rustler og Bandt.
Men der er i stedet hentet inspiration til de helt igennem ekstreme køreegenskaber fra den nye Traxxas E-Revo 2.0.

Power til Traxxas Rustler 4×4 VXL leveres fra det populære meget kraftige Velineon Brushless system (produceret af Castle), som giver giver en topfart på op til over 65 km/t+ med et 2S LiPo (7,4v) og over 100 km/t på 3S (11,1V) (kræver ændret gearing) – så med 3s kræver det tungen lige i munden, og helst lidt erfaring. Dog kan man som altid med Traxxas også gå i modsatte retning, dvs. bilen kan skrues helt ned i hastighed, så alle kan være med.
Samtidig er det muligt også at køre på NiMh-batterier som f.eks. kan denne NiMh-kombopakke med lader og batteri benyttes til Rustler 4×4 VXL (KLIK HER FOR AT SE) og du har en fed hurtig bil, hvor også børn og nybegyndere kan have sjov med.

Når du giver fuld gas, så kan bilen helt letter med hele fronten, men wheelie-barén sørger for at Ruslter ikke ryger bagover!

Rustler 4×4 VXL er som alttid vandtæt, så du kan køre præcist som du nu har lyst til uanset forholdene – dvs. græs, jord, vand, sand og sne kan bare komme an! (læs dog manualen så du ikke gør noget galt).

Blandt nye features på Rustler 4×4 kan der nævnes et super smart karrosseri, som kan aftages vha. af et smart lukkemekanisme, dvs. du slipper for alle de små klips som altid forsvinder – og hvis du nu skulle vælte på taget, så slipper du nu for at hente den, da bilen selv kan vende sig igen – det er nogle smarte detaljer fra Traxxas!

Se videoanmeldelse af Rustler 4×4 VXL HER: